Grønning Øre-hytten

Grønning Øre-hytten er en lille, primitiv hytte, som Skive Roklub købte tilbage i 1931. Hytten ligger ca. 10 km nord for Skive næsten på spidsen af Grønning Øre med flot udsigt over Skive Fjord og Lundø. 

I sensommeren 2014 gennemgik hytten en større renovering af roklubbens 60+ere, hvor der bland andet blev monteret nye vinduer.

I hytten er der spisebord til omkring ti personer og ti sovepladser. Der er installeret et gaskomfur, og hytten er uden el og vand.

Hvert år arrangerer klubben en tur med overnatning i hytten for alle nye kajakroere. Det er et par hyggelige dage og en god måde at lære hinanden at kende på, når man er ny i klubben. 

Skive Roklubs medlemmer kan frit benytte hytten året rundt. 

For gæsteroere

Gæsteroer fra andre roklubber er velkommen til at overnatte i hytten. Prisen er 40 kroner per person per nat. 

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Lene Dalsgåd på telefon 51 34 21 54 , hvis du vil høre om mulighed for at låne hytten.